I sommeren 2023 kørte forfatter Britt Nørbak rundt i hele landet og udvalgte 111 søde steder til sin guidebog af samme navn. Hun kørte dog ikke i den lyserøde bil på billedet, for den tilhører Slikbilen.dk, hvor du kan bestille bland selv slik online og få det leveret til døren.
Da Britt Nørbak var på besøg, var der fuld gang i Slikbilens freeze dryer machine; der laver frysetørret slik, bedre kendt som ’freeze dried candy’. Det er almindeligt slik, som bliver frysetørret i 3-10 timer. Det forstærker smagsoplevelsen, og gør slikket større, mere sprødt og knasende.
Historien om Slikbilen og 110 andre søde historier findes i guidebogen ‘111 søde steder som du skal se’, som udkommer torsdag den 16. maj.
Foto: Britt Nørbak