Sommeren 2023 tilbringer forfatter Britt Nørbak med at besøge søde steder, der skal medvirke i hendes kommende guidebog ‘111 søde steder i Danmark som du skal se‘. Guidebogen udkommer i 2024 på forlaget Frydenlund, og du kan godt begynde at glæde dig!
Bogen indeholder 111 steder, der udmærker sig med deres fremstilling af blandt andet chokolade, is, trøfler, karameller, saft, lakrids, bolsjer, flødeboller og alskens kager og bagværk.
Britt Nørbak står også bag guidebøgerne ‘111 steder i Nordjylland som du skal se‘ og ‘111 steder på den jyske vestkyst, som du skal se‘, men det er første gang, at hun udelukkende koncentrerer sig om søde steder.
Foto: Britt Nørbak