Ernest Hemingway anbefalede, at forfattere kun skriver om det, de selv kender til. Men det er også meget givende at skrive om noget, man ikke kender til. Så kræver det dog, at forfatteren researcher emnet i bund og får skabt kontakt til relevante kilder.
Her fortæller forfatter Britt Nørbak, hvordan hun blev i stand til at skrive en krimi, hvori miljøet i et dansk kvindefængsel spiller en stor rolle.
– Jeg ville ikke skrive om fængselslivet ud fra fri fantasi, gætterier og Hollywoodfilm, for jeg ville gerne, at min roman indirekte kom til at sige noget om det samfund, vi lever i i dag. Derfor vendte jeg mine idéer med indsatte og ansatte. Hvis de ikke gav mig et indtryk af, at romanens handling var troværdig, ville jeg ikke kunne overbevise læserne om, at historien var realistisk. Handlingen skulle give mening, der skulle være et godt plot; men det var også vigtigt for mig at ramme den jargon, der er i fængslet. At skildre deres ping-pong, vredesudbrud, frustration og ikke mindst den galgenhumor, jeg har opsnappet brudstykker af.
Vigtigt med gode kilder
Mit første møde med en kvindelig indsat fandt sted i Ringe Statsfængsel i 2009 og varede over tre timer. Normalt afslører jeg ikke mine kilder, men denne kvindes navn er ingen hemmelighed, for da hun blev løsladt, skrev vi hendes biografi Straffet. Den kvindelige indsat var Dorthe Mørch. Hun afsonede en dom for groft hæleri i Danmarkshistoriens største kup, hvor hendes ex-kæreste var dømt som kuppets bagmand og for at have gravet 3,5 millioner kroner fra kuppet ned i Dorthes baghave. Hun gav mig mit første vigtige indblik i de indsattes hverdag bag tremmer og fortalte om alt fra trusler og hierarki til savn, paranoia og angst. Senere samme dag mødtes jeg med en kvindelig fængselsbetjent og fulgte hendes arbejde. Hun gav mig uvurderlig viden om de ansattes mange opgaver og den vigtige balance mellem at være empatisk, lyttende og autoritær.
Jeg fik også et indblik i, hvordan det påvirkede de ansatte at opleve en kollega blive overfaldet eller selv at være i fare på jobbet. Mødet med mine første kilder resulterede i mange flere samtaler og dybdegående interviews. Jeg har siden fået flere kilder, som alle er en stor hjælp og har gjort mig i stand til at skrive “en realistisk løgnehistorie” om fængselslivet i Danmark.
Hvor realistisk var idéen?
INSTINKT foregår i et lukket dansk kvindefængsel og er første bind i en spændingsserie. Jeg har researchet til romanen siden mit besøg i Ringe Statsfængsel i 2009, hvor jeg undersøgte, om de episoder, der skulle indgå i min roman, var realistiske. Det var de – og mere til. Nogle af mine første spørgsmål og kildernes dertilhørende svar var som følger:
Hvor realistisk er det med en ‘Dronning’ i et lukket dansk kvindefængsel?
Svar: Vi har en ‘Dronning’ på den lukkede kvindeafdeling lige nu.
Vil det være muligt for min romans hovedperson at finde stoffer i fængslet, selv om hun ikke selv har noget med stoffer at gøre og ikke leder efter gemte stoffer?
Svar: Jeg er en indsat, der ikke tager stoffer. Alligevel har jeg ved et tilfælde fundet skjulte stoffer her i fængslet. I håndblæseren ude på toilettet.
I min roman opstår der en romance mellem en kvindelig indsat og en mandlig fængselsbetjent. Er det realistisk eller kun noget, der sker i amerikanske fængselsfilm?
Svar: Herinde går der rygter om, at en af de kvindelige indsatte har noget kørende med en mandlig fængselsbetjent. Jeg ved ikke, om det passer. Men han er ofte alene inde hos hende.
Kun ét spørgsmål blev afkræftet af en fængselsbetjent: Om der kunne finde en fangeflugt sted. Det blev på det kraftigste afvist. Men blot to uger efter, jeg havde været på besøg i Ringe Statsfængsel, der dengang primært husede unge mandlige indsatte i alderen 15-23 år og kvindelige indsatte, stak to unge, mandlige indsatte af, da en uopmærksom købmand havde leveret varer til fængslet og ikke tjekkede sin varevogn, da han kørte igen. Jeg talte efterfølgende med en fængselsbetjent, der roligt konstaterede:
– Nogle af vi ældre fængselsbetjente havde vist tænkt, at der nok ville ske en fangeflugt på et eller andet tidspunkt. Men vi fik evalueret forløbet og strammet op.
Virkeligheden indhentede fantasien
Trods opstramningerne var det ikke den eneste fangeflugt, der fandt sted, mens jeg var i researchfasen. Der har siden været adskillige fangeflugter fra danske fængsler. Den mest omtalte er livstidsfangens Peter Madsens flugt fra Herstedvester Fængsel i 2020.
Andre af mine teorier holdt ligeledes stik. Da jeg begyndte på min spændingsserie, placerede jeg et moderne, topsikret fængsel på en mark i Aalborg Øst. Jeg var inspireret af de såkaldte superfængsler i USA. I 2017 indhentede virkeligheden igen min fantasi, da Danmark fik sit mest moderne og bedst sikrede fængsel – Storstrøm Fængsel på Falster, som erstatning for det 150 år gamle Vridsløselille Fængsel. Jeg kunne dermed sætte flueben ved så mange af mine idéer, at jeg langt om længe gav los og begyndte at skrive spændingsseriens første bind.
INSTINKT udkom i 2021. Dorthe Mørch fik naturligvis et gratis eksemplar. Hun læste bogen på rekordtid og skrev til mig en sen aften:
– Kan du så komme i gang med at skrive 2’eren. Du behøver ikke at researche i så mange år denne gang …
INSTINKT er første bind i en spændingsserie, der foregår i et lukket dansk kvindefængsel. Den udkom i 2021 og blev efterfulgt af MISSIONEN i 2023. Tredje bind hedder LIVSTID og er under udarbejdelse. Det er muligt at booke Britt Nørbak til foredrag om hendes research, skriveproces og fængselstrilogi på kontakt@brittnoerbak.dk