For 110 år siden så Brovst Boghandel (Pen & Papir) dagens lys. Den hyggelige gamle boghandel, der emmer af gode historier, blev selvfølgelig fejret.
Det skete under Black Friday den 25. november, hvor forfatter Britt Nørbak besøgte Pen & Papir og signerede sin spændingsroman ‘INSTINKT’ og sine guidebøger ‘111 steder i Nordjylland som du skal se’ og ‘111 steder på den jyske vestkyst som du skal se’.
Udover signeringen blev der også afholdt konkurrencer hver halve time, hvor præmierne bestod af gode bøger, heriblandt også Britt Nørbaks nyeste bøger, som vinderne fik overrakt på stedet.
Stort tillykke til konkurrencevinderne og til Pen & Papir med så flot en alder.