Mandag den 13. marts kl. 13-15 holder Britt Nørbak foredrag. Hun er indbudt af Brønderslev Bibliotek for at fortælle om sin guidebog ‘111 steder i Nordjylland som du skal se’.
Britt Nørbak vil blandt andet fortælle, hvordan hun har udvalgt de 111 nordjyske perler, hvoraf nogle levede en ret anonym tilværelse, indtil de kom med i guidebogen.
Hun vil også fortælle, hvilke udfordringer hun mødte under tilblivelsen af guidebogen – hun har nemlig ingen stedsans og var et par gange helt derude (og nede), hvor hun ikke kunne bunde.
Læs mere om foredraget (der kun koster 40 kr. i deltagergebyr) her.