Nu er 2. oplag af Britt Nørbaks guidebog ‘111 steder på den jyske vestkyst, som du skal se’ kommet fra tryk. I det nye oplag er der en nyhed. Museet for Religiøs Kunst i Lemvig er med i stedet for Huset Banasik i Løkken, der er lukket permanent. Museet for Religiøs Kunst er det eneste specialmuseum, der stiller skarpt på forholdet mellem religion og kunst i det 20. og 21. århundrede. Det og meget andet kan du læse mere om i bogen.
Bogen kan købes på forlaget Frydenlunds hjemmeside her eller ved at kontakte Britt Nørbak på kontakt@brittnoerbak.dk (vi har hørt, at forfatteren giver rabat).
Foto: Britt Nørbak. Billedet er et udsnit af Bodil Kaalunds ‘Jakobs kamp mod englen’ fra 1986. Museet for Religiøs Kunsts grundstamme er en stor Bodil Kaalundsamling.